Psykoterapi & Selvudvikling
Medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter, FaDP
Om Susanne Amsinck
Jeg brænder for at hjælpe mine
klienter til at nå deres
drømme & mål
Jeg brænder for at hjælpe mine klienter til at nå deres mål, deres drømme og udfolde deres fulde potentiale. At hjælpe mine klienter til at skabe et liv fyldt med livsglæde, mening, indre ro og balance, motiverer mig dybt.
Jeg har arbejdet med mennesker i mere end 30 år som personaleleder, coach og mentor indenfor forskningsverdenen og NGO sektoren.
Det har altid været dybt berigende og meningsfuldt for mig at lede, støtte og guide mine medarbejdere og studerende på deres vej i livet. Derfor faldt det mig også naturligt at videreudvikle mine kompetencer med en psykoterapeut uddannelse ved Tobiasskolen.
Midtvejs i livet med erfaringer i rygsækken
Jeg er 55 år og har tre voksne børn i alderen 20-29 år og har levet i et fast parforhold i mere end 30 år.
På den personlige front har jeg oplevet flere dødsfald i nærfamilie og vennekreds, og mærket den tunge sorg og tomrum, som følger med tab.
Jeg har haft kritisk sygdom tæt inde på livet og oplevet den angst og frygt, som sniger sig ind under huden både under og efter forløbet.
Jeg har arbejdet i miljøer med høj grad af selvledelse og tidsbegrænsede ansættelser, og oplevet den ensomhed, usikkerhed, uforudselighed og det mentale og psykiske pres, som ofte følger med.
Derudover har jeg bestridt talrige ledelsesmæssige poster og oplevet det høje arbejdstempo og -pres, krav til konstante forandringer og effektiviseringer, skiftende agendaer samt modsatrettede hensyn og komplicerede stakeholder incitamenter, som kendetegner disse poster.
Jeg har mærket effekten af et hårdt psykisk arbejdsmiljø. et hårdt arbejdspres samt langvarig stress på egen krop, og den opslidende søvnløshed, mismod, endeløse tankemylder, massive hovedpine og smertefulde kropsspændinger, som følger i kølvandet heraf.
Jeg har gennem det meste af mit liv haft en stærk indre selvkritiker, som konstant devaluerede mine handlinger, bagatelliserede mine følelser og behov, og talte fordømmende til mig. En konstant indre negativ dialog, der kværnede løs 24-7. Og som medførte, at jeg blev 100% ydre styret i mit selvværd og definerede min værdi udelukkende i kraft af min gøren, min præstation og handlinger. Takket været terapien, har jeg opnået fred med min indre selvkritiker, og det har haft en kæmpestor betydning for mig. Det har frisat så meget positiv livskraft og livsglæde i mit liv. Og jeg oplever nu, at jeg møder mig selv, andre og livet på en helt ny måde – med masser af livsenergi, autensitet, rummelighed og indre ro.
Biolog & Coach med stærk passion for liv
Jeg har en Ph.d. grad i biologi og en lang forsknings- og ledelseskarriere bag mig. Derudover er jeg certificeret professionel coach med speciale i stress ved Axept.
Jeg elsker dyr og har haft hunde det meste af mit liv, og i mine yngre år, heste. Jeg bliver altid fyldt med en ubeskrivelige stor livsglæde, positiv energi og inspiration, når jeg er sammen med dyr, og når jeg færdes i naturen med andre mennesker.
”Psykoterapien blev et nyt startskud for mig. Den har skabt en kraftfuld bro mellem mit ubevidste og bevidste sind - mine tanker, følelser og adfærdsmønstre. Og den har givet mig konkrete værktøjer til at komme positivt og styrket videre på min rejse gennem livet.”
- Susanne Amsinck -
Løbende videreudvikling af kompentancer
Jeg er uddannet og certificeret som Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut ved Tobiasskolen. Jeg bestod Tobiasskolens afsluttende eksamen med karakteren 12.
Tobiasskolen er kendetegnet ved at have nogle af de højeste krav til psykoterapeut uddannelsen i Danmark. Uddannelsen tager 4 år. Uddannelsesstedet er godkendt som Reg. og medlem af FaDP.
Uddannelsen omfatter:
-
undervisning - 872 timer
-
færdighedstræning - 300 timer
-
supervision - 100 timer
-
egen terapi - 100 timer
-
egen klienterfaring - 100 timer
-
special kursus i neuropatologi og psykosomatik - 100 timer.
Derudover har jeg løbende videreudviklet mine kompetencer indenfor bl.a. åndedrætsterapi og bevidst vejrtrækning ved Lotte Maggie Mogensen og i forår 2025 videreuddanner jeg mig indenfor Internal Family System (IFS) og Mindful Self-compassion ved bl.a. Psykolog Signe Steenberger.
Jeg har haft privat praksis siden 2022. Jeg har over 2000 timers klient erfaring og har gennem årene hjulpet et stort antal klienter i alle aldre - mænd såvel kvinder - med mange forskellige problematikker og symptomer.
Mere end 30 års erfaring med arbejde med mennesker
Foreningen af Danske Psykoterapeuter
Jeg er Reg. Psykotepeut og medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter, FaDP.
FaDP er den eneste brancheforening, som er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed til at registrere psykoterapeuter i Danmark.
Reg. Psykoterapeut er en beskyttet titel.
Som Reg. Psykoterapeut ved FaDP er jeg forpligtet til at overholde FaDP´s etiske retningslinjer og løbende modtage supervision og egenterapi, samt videreuddanne mine kompetencer indenfor psykologi og terapi.
Min Reg. Psykotepeut certifikation er derfor et kvalitetsstempel og mine klienters garanti for, at jeg overholder god klinisk praksis og FaDP´s etiske retningslinjer og holder min terapeutiske kompetencer skarpe og up-to-date.